Ny version af Solibri Model Checker: SMC 9.9

SMC.jpg

Midt i november 2018 kom den nye version af Solibri Model Checker 9.9, som kort før jul allerede blev opdateret til version 9.9.3. Solibri Model Checker (SMC) er de facto standarden for kvalitetssikring of mængdeudtræk fra IFC-filer. Da SMC's check er regel-baserede, er det muligt ikke kun at checke for kollisioner, men også for handicap tilgængelighed, brandkrav, flugtveje, klassifikation, rum passer til rumafgrænsningen, at flere rum ikke har samme rumnummer, at søjler altid står på noget og noget ligger af på den, etc.

“We have focused our recent efforts on ensuring Solibri is at the heart of every customer workflow. I have met multiple customers and vendors over recent months. Nobody disputes the value that Solibri brings in construction projects through the world. This release only makes it easier for our users to get the benefits of quality control wherever and whenever they need it”

Juan Rodriguez, Solibri Product Director

SMC 9.9 fokuserer på kommunikation og administration af de fejl, der identificeres med Solibri Model Checker. Dette kan gøres via PDF-filer eller Excel-regneark, samt ved at gemme en SMC-fil, der efterfølgende kan åbnes i Solibri Model Checker eller den gratis Solibri Model Viewer. Man kan også gemme listen som en BCF-fil, der er det åbne filformat for fejlrapporter.

Det bliver dog mere og mere almindeligt at benytte særlig software til at administrere fejlene på et projekt, f.eks. med BIMcollab, hvor det nu er muligt at ændre størrelsen på skærmbilledet, der viser hver fejl. Der er også lavet direkte forbindelse til en række mindre kendte "issue management"-programmer, som Aconex, bimsync, BIM Track og Trimble Connect.

Kernen i Solibri Model Checker er selvfølgelig kvalitetssikring, som bygger på en mængde regler, som leveres enten med programmet eller med den danske lokalisering fra BIM Equity, som bl.a. checker for CCS-klassifikation, danske gangbredder, rumhøjder, friarealer, m.v. Man har altid selv kunne tilrette reglerne og gemme dem, så fremtidige check udføres på egne regler. Det har dog krævet at reglerne blev skabt på grundlag af Solibris regler, hvilket nu ikke længere er en begrænsning. Med introduktionen af Solibri Ruleset API, kan man nu selv programmere regler og regelsæt, der checker, geometri, informationer og fejl. Det er godt nok lidt langhåret og kræver kendskab til simpel programmering, men det betyder, at nu kan man checke alt i ens projekter. Da nye regelsæt kan deles – f.eks. over Solibri Solution Centre – vil et helt nyt økosystem af bruger-generede regler formentlig opstå i de kommende måneder og år...

Dertil er der i Solibri Model Checker kommet en masse små ændringer og rettelser, samt nye regler. Der er f.eks. kommet nye regler som checker tilgængelighed og parkeringspladser, som kan checke størrelsen på parkeringspladser i forhold placering, vinkel og om der er forhindringer i nærheden. Det er også blevet muligt at lave backup af flere SMC-filer på ét projekt, kun begrænset af hvor meget plads man har på harddisken eller serveren.

Så Solibri Model Checker er præcis som det altid har været: Kongen af BIM-baseret kvalitetssikring, med det helt rigtige workflow for samarbejdet omkring at fjerne fejl i byggeprojekter. Med flere regler, flere muligheder for selv at bygge regler, tættere forbundet til "issue management"-løsninger som f.eks. BIMcollab og med udryddelsen af diverse småfejl, er Solibri Model Checker et endnu mere oplagt valg – selv om der ikke rigtig er nogle andre programmer på markedet, som kan checke for andet end simple kollisioner. Solibri Model Checker er formodentlig også det bedste værktøj til at validere og samle IFC-filer, da Solibri altid har kunne importere IFC bedre end alle andre programmer. IFC og OpenBIM bliver for tiden en stadig vigtigere del af at aflevere BIM-data til større byggeprojekter, så behovet for at kunne kvalitetssikre IFC-filer er i dag vigtigere end nogen sinde.