Nordic BIM Academy - 3 dage med OpenBIM

Nordic-BIM-Academy-01.jpg

2. – 4. november 2016 løber ”Nordic BIM Academy”, nordens største konference om OpenBIM, af stablen.

Nordic BIM Academy er nordens største konference om OpenBIM og byder på tre dage fulde af BIM-oplevelser. Det overordnede tema er OpenBIM, det vil sige BIM som nøglen til samarbejde mellem byggeriets parter på tværs af fagdiscipliner og softwareplatforme. I løbet af tre dage bliver deltagerne gennem oplæg, tegnestue- og byggepladsbesøg og første parket til ”Build Copenhagen Live” klogere på den åbne tilgang til BIM.

Nordic BIM Academy arrangeres af buildingSMART, Nohr-Con og BIM Equity med GRAPHISOFT, Solibri, Trimble som hovedsponsorer og Building Supply som mediepartner. Al overskud går til buildingSMART.

Thomas Graabæk, partner og BIM-rådgiver hos BIM Equity, er en af drivkræfterne bag konferencen.

OpenBIM er et spørgsmål om at finde de softwareprogrammer, som er de bedste til at løse de konkrete opgaver i en given fase. Det handler også om at gemme filer i det åbne IFC-format, så alle kan åbne BIM-modellen uafhængigt af hvilken BIM-software, de benytter. Sammen med et gennemtænkt BIM workflow er OpenBIM fundamentet for at høste den værdiskabelse, som BIM tilfører ethvert projekt. Med Nordic BIM Academy sætter vi fokus på vidensdeling og samarbejde mellem byggeriets parter

Nordic BIM Academy byder på velkomstreception, keynote speakers, OpenBIM in Action, fagmesse, byggeplads- og tegnestuebesøg, Build Copenhagen Live-konkurrence og afsluttes med en festmiddag.

Deltagerantallet er begrænset til 300 og målgruppen er virksomhedsledere, CAD/BIM-managers og almindelige BIM-brugere fra Danmark, de nordiske lande og hele verden.  Tilmelding og yderligere informationer på www.nordicbimacademy.com, hvor programmet offentliggøres efterhånden som det falder på plads. Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 2 – 4. november 2016.