Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet tester BIM-baseret virtual reality

OpenBIM-Studio-AU-Tom-Lindboe-1.jpg

Den kommende måned indtager OpenBIM Studio Navitas-bygningen i Aarhus, hvor ingeniørstuderende fra AU Engineering (Aarhus Universitet) tester, hvordan BIM-modeller kan kædes sammen med Virtual Reality.

Virtuelle prototyper i fuld skala

OpenBIM Studio er en 3D biograf og et BIM-baseret værktøj til brugerinddragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. Visningen i OpenBIM Studio tager udgangspunkt i rådgivernes 3D/BIM modeller, der opleves i fuld skala. Det giver alle involvererede parter mulighed for at sikre, at projektmaterialet er tilfredsstillende og afstemt, ligesom selve byggeriets udformning og indretning kan testes virtuelt inden entreprenørernes maskiner går i gang på byggepladsen.

Jonas N Salih fortæller om baggrunden for at opstille OpenBIM Studio i NavitasBIM er byggeriets fremtid og bliver en integreret del af de ingeniørstuderendes dagligdag, når de kommer i job. I samarbejde med Aarhus universitet giver vi nu de studerende mulighed for at afprøve hvordan CAVE-teknologien fører til bedre projekter og øger kommunikationen og vidensdelingen på et givent projekt.

Claus Glavind, leder for diplomingeniøruddannelserne inden for byggeri på Aarhus Universitet uddyber

Teknologien gør det muligt at teste teoretiske løsninger på en helt ny måde få en virkelighedstro oplevelse af et byggeri, som er uden sammenligning med den, man kan få ved at kigge på flade plantegninger, regneark og visualiseringer. Jeg er helt sikker på, at den form for 3D-simulering kan blive et stærkt værktøj for byggebranchens professionelle aktører og dermed også for de kommende årgange af bygningsingeniører.

Test dine egne projekter i OpenBIM Studio

Rådgivere, udviklere og bygherre har mulighed for at rejse ind i fremtiden og teste deres egne BIM-projekter i OpenBIM Studio, mens det er opstillet i Navitas i Aarhus. Kontakt os på 70 220 520 for at høre om mulighederne, pris og krav til BIM-modellen.